CODAN Medical ApS producerer engangssprøjter, og er et selskab i CODAN Companies, der er ekspanderende og arbejder i et internationalt miljø. Der er i dag ca. 1.500 medarbejdere på verdensplan, hvoraf de 175 er beskæftiget i Køge og Rødbyhavn. CODAN Companies har mange års erfaring med produktion, markedsføring og salg af internationalt anerkendte medicinske engangsartikler og er certificeret i henhold til EN ISO 13485.

Har du teknisk snilde og forståelse for tekniske installationer? Brænder du for fejlfinding, reparation og vedligehold af maskiner i en produktionsvirksomhed? Har du samtidig lyst til at arbejde i en produktionsvirksomhed, som leverer kvalitetsprodukter til medicinalindustrien så læs mere her.

Vi leder efter

Reparatører til vores produktion og maskinværksted

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Opgaverne vil være mindre reparationer, vedligehold af maskiner og installationer samt servicering af vores produktion. Arbejdet vil primært være på skiftehold.

Om jobbet:
  • Samarbejde med relevante kolleger for optimering af processer og produktion med hensyn til produktion i samle/pakkehal
  • Samarbejde med teknik- og produktionskolleger om daglige udfordringer og forankring af forbedringer
  • Vedligehold af tekniske installationer
  • Fejlfinding
Du har:
  • Praktisk erfaring med reparation og vedligehold på industrimaskiner
  • Erfaring fra produktionsmiljø og evne til udarbejdelse af nogen grad af dokumentation
  • Gerne erfaring med at kommunikere på engelsk og/eller tysk
  • Kender til hydrauliske maskiner, gerne støbemaskiner
Om CODAN Medical ApS:

CODAN Companies er anerkendt blandt vores kunder som producent og distributør af medicinsk udstyr, der stammer fra mere end 60 års forskning og udvikling. Som en global partner i medicinalindustrien med danske rødder og produktionssteder i fem lande bidrager CODAN til sikker pleje af patienter over hele verden gennem pålidelige og innovative løsninger inden for infusion, blodtryksovervågning og infusionspumpeteknologi.

Som medarbejder hos CODAN Medical ApS vil du opleve en varierende hverdag med dygtige kollegaer og en flad organisation. Du bliver en del af en uformel omgangstone og et fælles ønske om at skabe de bedste produkter. Vores produktion og administration ligger på samme adresse i Rødbyhavn og skaber en god dynamik i hverdagen.

Ansøgningsfrist: Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte produktionsingeniør Lars Bendsen på lb@codanmedical.dk. Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende kalder ind til samtaler og besætter stillingen, når de rette kandidater er fundet. Du bedes søge ved at trykke på "Søg nu". Alle ansøgninger behandles fortroligt.

CODAN Medical ApS
Færgevej 4 · DK-4970 Rødby
Tel. +45 54 65 74 11
www.codancompanies.com